Symptomer vs. problemer

Hvad er forskellen på symptomer og problemer?

Når et menneske søger psykologisk hjælp, skyldes det naturligvis, at vedkommende lider. I det daglige møde med nye klienter hører jeg om angst, nedtrykthed, meningsløshed, depression, tvivl, selvkritik, lavt selvværd og meget andet. Alt dette er symptomer. I ISTDP arbejder vi ikke med symptomer. Feber er også et symptom. Sygdommen, som forårsager feberen, kan være flere forskellige. Finder man ud af hvilken, og behandler den, forsvinder feberen. Det er ikke feberen, der er problemet, men sygdommen. Tilsvarende med ovennævnte psykologiske symptomer samt psykosomatiske symptomer, også kaldet funktionelle lidelse såsom sygdomsangst, svimmelhed, irritabel tyktarm, hovedpine, kronisk træthed m.m. Terapien skal rettes mod de indre problemer, som forårsager symptomerne.

Hvordan finder vi problemet – og løsningen?

I ISTDP spørger vi efter det indre følelsesmæssige problem, som klienten oplever at have. En eller anden form for indre konflikt. Indre konflikter indebærer, at der er ubevidste elementer involveret. På en måde kan vedkommende ikke rumme sig selv, fordi visse følelser, tanker og impulser på et ubevidst plan er angstprovokerende. Angst og nervøsitet trigger for sin del ubevidst undgåelsesadfærd, og erfaringen viser, at det er denne undgåelsesadfærd, som skaber bl.a. ovenfor nævnte symptomer. Besværligheden ved denne årsagskæde er, at de fleste af elementerne er totalt ubevidste for klienten. Behandlingsopgaven består derfor grundlæggende i at bevidstgøre klienten som sine undgåelsesmekanismer, konfrontere nervøsiteten og nå til at mærke sine følelser. Det er ikke nok at tale om følelser – de skal mærkes kropsligt. Og når det lykkes, åbner det i bedste fald til vigtige forløsende og indsigtsgivende erindringer, og at symptomerne forsvinder.