Psykologi podcasts: Min hitliste
- På første pladsen er podcasten over alle nemlig ”Shrink Rap Radio”: All the psychology you need to know and just enough to make you dangerous, hvor David van Nuys gennem mange år har interviewet snart sagt alle væsentlige psykologer og psykoterapeuter. Især vil jeg fremhæve episode nr. 365 og 539 med Jon Frederickson, nr. 459 med Allan Abbass, nr. 535 med Patricia Coughlin og nr. 537 med Tony Rousmaniere. Men der er mange flere alt efter ens interesser og kæpheste fx er jungiansk psykologi godt repræsenteret.
- ”Brain Science” af Ginger Cambell, hvor hun refererer nye neurovidenskabelige bøger og interviewer førende forskere indenfor aktuel hjerneforskning og neurofysiologi. Hun præsterer yderst relevante og kompetente interviews og opsummeringer af litteratur. Bl.a. BS 134 med Jaak Panksepp, BS 135 med Lisa Barrett: How Emotions Are Made og BS 137 Seth Grant: The Genetic Lifespan Calender.
- ”The Radical Therapist” undersøger skæringspunktet mellem psykoterapi, filosofi, kunst, videnskab og teknologi. Der er bl.a. et godt interview nr. 035 med Scott Miller om hans artikel: How Psychotherapy lost its Magic og nr. 032 med Ronald Epstein, som fokuserer på mindfulness og mangel på samme hos behandlere.
- ”Like Mind Like Body” bestå af interviews med forskere, forfattere og andre eksperter i, hvordan sindet påvirker kroppen. 2 episoder bør høres, nemlig d.13. september ”From Medical Mystery to MD: How Dr. John Stracks Was Saved by Sarno” og fra d.5. oktober ”Unraveling the Mystery of Fibromyalgia (Howard Schubiner, MD).
- “All in the Mind”, som omhandler sammenhængen mellem hjerne og adfærd, kommer ind på femte pladsen med bl.a. d.16. maj: ”The Everyday Effect of Unconscious Bias”
- “Hjernekassen” med Peter Lund Madsen. Emnerne er langtfra altid psykologi, men der er mange interessante emner.
- ”24 spørgsmål til professoren” med Lone Frank er rigtig interessant, men også her er der stor variation af emner indenfor videnskab, og lidt langt mellem de psykologiske snapse.
Podcast’ene kan findes via iTunes eller enhver podcast app. Jeg bruger Pocket Casts, som jeg synes fungerer godt, hvilket ikke alle gratis apps gør.