Om at tage beslutninger
Vi kender det alle. Vi skal flytte. Vi bliver forelsket i en bolig, og et år efter kan vi se alle grundende til, at det var et dårligt valg. Hvorfor ser vi det først et år efter og ikke med det samme? Det er ikke nødvendigvis din egen skyld, det er din hjernes. Og når du véd, hvordan din hjerne fungerer, kan du tage højde for, at hjerne-automatismerne ikke styrer dine beslutninger, men at du selv gør det.
Dr. Stephen Macknik & Dr. Susana Martinez-Conde har skrevet: “Sleights of Mind: What the Neuroscience of Magic Reveals about Our Everyday Deceptions.”
I den beskriver de bl.a. hjernens opmærksomhedsfunktion. Noget som tryllekunstnere udnytter så ekvilibristisk, at tilskuerne oplever ren magi. Noget der i virkeligheden blot er et bedrag af vores hjerner.
Grundlaget for bedraget har at gøre med hjernens opmærksomhedsfunktion. Hjerneforskningen har vist, at bestemte kredsløb i hjernen er aktive, når vi fokuserer vores opmærksomhed (attentional spotlight), og samtidigt, er der andre kredsløb, der undertrykker alt andet. Der er tydeligvis stor forskel på mennesker, hvad det angår. Nogen kan naturligt være så koncentrerede, når de løser en opgave, at de ikke sanser noget omkring dem, og andre har meget sværere ved at lukke af for udefrakommende stimuli. Men alle gør det mere eller mindre. En anden måde at sige det på er, at alt hvad der er i centrum for vores opmærksomhed forstærkes, og alt det i periferien undertrykkes.
Og hvilken betydning har det i vores hverdag?
Der er i hvert fald 2 områder, hvoraf det ene er livsvigtigt, så lad os tage det først.
Hvorfor er det en god idé ikke at sms’e, mens man kører bil. Det er ikke kun, fordi vi har vores opmærksom på telefonen, hvilket er slemt nok. Men i tillæg vil hjernen direkte undertrykke alle andre input både visuelle og auditive. Det er af samme grund multi tasking er umulig. Hjernen kan ikke fordele sin opmærksom ligeligt mellem flere fokuspunkter. Du vælger ét fokus, som derved forstærkes. Samtidigt vil din hjerne undertrykker alle andre input, især de visuelle. Og hvis det er en forankørende, som bremser ned, kan du selv regne resten ud.
Det andet område er, når vi skal tage komplekse beslutninger. Skal jeg fyre Egon? Skal jeg flytte sammen med Yvonne? Skal jeg søge jobbet som projektansvarlig? Skal jeg købe huset tæt på arbejdet eller det, som er noget billigere men længere væk? Osv.
I alle den type beslutninger vil der være en række rationelle og følelsesmæssige faktorer. Det er ikke nok at gå efter mavefornemmelsen, da den meget let ændrer sig i lyset af ny viden. Hvis vi skal undgå hjernens udelukkelse af perifer information, kan vi gøre det nogen gør intuitivt, nemlig udarbejde en liste med alle faktorerne, store som små. Derefter minutiøst gå hvert enkelt element igennem nogle minutter med fuld koncentration og vurdér alle detaljer. På denne oplyste baggrund så vælge, hvad er prioriteringerne, hvad tillægger jeg størst værdi, og hvad er jeg villig til at leve med (fx støj, naboer tæt på, langt til indkøb) eller at undvære. Altså skabe sig det fulde informationsgrundlag for ens valg og ikke ignorer noget. Arbejde med selve beslutningsprocessen og ikke starte med mavefornemmelsen, men slutte med den.
