Hvad skyldes angst og frygt?

Der er 3 hovedårsager:

1. En bil svinger uventet ud foran dig. Det gør dig bange, og det skyldes en akut udefrakommende trussel, og vi kalder den kropslige reaktion for frygt. Det er en meget hensigtsmæssig reaktion, der får dig til at undvige på et splitsekund.

2. Du ser i kalenderen, at i morgen skal du have trukket en visdomstand ud. Eller du forestiller dig, at der kunne komme en hjemmerøver. Det gør dig nervøs, og nervøsiteten skyldes dine tanker - ikke en her og nu trussel. Og tankerne er i realiteten overflødig selvpineri.

3. Du får hjertebanken, når du ser den kollega, som kaldte dig en idiot ved julefrokosten. Er du bange for kollegaen? Nej. Nervøsiteten skyldes den vrede, du føler overfor kollegaen. Dvs. du er vred, og din krop er bange for din egen følelse. Det vil sige, at du er bange for din egen vrede. Og det bliver de fleste, når man spørger detaljeret ind. Hvor godt er det? Ikke særligt godt, da det forhindre os i at sige fra og i øvrigt bruge vores power konstruktivt.

Mærk vreden

Er der noget at gøre ved det? Ja heldigvis. I samme øjeblik vi tillader os at mærke vreden fuldt ud, forsvinder nervøsiteten. Det er dog lettere sagt end gjort, fordi de fleste har et varieret udvalg af ubevidste manøvrer til at undgå at mærke vreden fysisk i kroppen og dermed svække sig selv og beskytte andre.

bubble