Hvad har kroppen med psykoterapi at gøre?

Psykoterapi betyder at behandle psyken. Samspillet mellem følelser, tanker, handlinger, angst, drømme, selvbillede osv. Alt sammen noget indre, hvor noget af det er ubevidst og konfliktfyldt. Psykisk – ikke somatisk. Og dog.

Følelser og angst er udover at være psykiske fænomener, også kropslige.

Følelser

Med følelser mener jeg grundfølelserne: Glæde, vrede, sorg, væmmelse, skyld og skam. Antallet er blevet diskuteret flittigt siden Darwin’s første bud, men i behandlingsøjemed er vi kun interesserede i de følelser, som vi er i konflikt med, dvs. de følelser vi bevidst eller ubevidst undertrykker, ignorerer eller distancerer os fra.

De grundfølelser vi har, har de andre pattedyr også. Møder vi på gåturen fx en rotweiler, kan vi på et splitsekund afgøre, om den er glad eller vred. Det lyser ud af dens krop. Det samme for os. Vore grundfølelser sidder i kroppen, men mange har svært ved selv at identificere de konkrete fornemmelser, som hører til de forskellige grundfølelser. Det er lavet flere studier, hvor man fx har bedt mennesker farvelægge en silhuet af et menneske efter, hvordan de mærker deres følelser. Problemet med disse studier er, at mennesker har meget forskellig adgang til og bevidsthed om, hvad der foregår i kroppen. Vi fjerner os jo instinktivt (via forsvarsmekanismer) fra det, der vækker ubehag i os. Og det sker ved fx at ignorere det, der sker i kroppen.

Angst

Med angst mener jeg ikke bekymringstanker – som jo blot er tanker og forestillinger, men nervøsitet, uro, anspændthed, ubehag, kvalme, svimmelhed og de mindst 20 andre måder angst kan opleves på. Alle disse måder er kropslige. Angst er ikke en lidelse, det er et vilkår for os alle, men det kan være et problem, når vi ikke selv kan regulere det.

Kroppen

Ønsker man at blive bedre til at regulere sin angst eller mærke sine følelser, kan man i stedet for at fokusere på ord og tanker, fokusere på det der sker i kroppen. Helt konkret fokusere sin opmærksom på det, der rent fysisk kan mærkes under huden. Der sker naturligvis mange andre fænomener end angst og følelser fx sult, mæthed, tørst, kulde, varme, træthed og et utal af andre fysiologiske processer, som vi har brug for at registrere. Det er afgørende vigtig information, som vi kan handle på, og dække vore behov. Det er samme sted vi finder følelserne. De er også fysiske ligesom sult, men mærkes naturligvis på deres helt egen måde. Det er, tro det eller ej, meget svært for de fleste at beskrive. Almindelige årsager til det er ubevidste forsvarsmekanismer. Når de bevidstgøres og fjernes bliver adgangen til følelserne lettere, men ofte skal vi i tillæg også træne den indre opmærksom.

Kropsfornemmelser

Følelser er oftest kortvarige. De kommer og går afhængigt af, hvad der sker omkring os og mod os. De er reaktioner på specifikke hændelser, og som oftest relativt lette at sætte ord på, hvilket selvfølgelig ikke er det samme som at mærke dem. Kropsfornemmelser derimod er mere subtile og uklare. De er også fysiske, men er sværere at sætte ord på. På engelsk kaldes kropsfornemmelse bl.a. ”felt sense” (Eugene Gendling: Focusing 1978 og senere Peter Levine: Waking the Tiger 1997) eller ”the feeling of knowing” (Robert Burton: On Being Certain 2008). Hvis man fx bliver betvivlet på noget, som man selv véd er sandt, så har man en indre næsten organisk fornemmelse af, at ”jeg véd, at dette er sandt”. Og så kommer argumenterne haltende bagefter, men selvom man har svært ved at formulere sig, kan man mærke, at man ikke er i tvivl. Det er en kropsfornemmelse, som udspringer af ubevidste processer, og som ofte er klogere end ens bevidste jeg. Derfor kan både følelser og kropsfornemmelser peger på det, som indeholder en dybere sandhed om os, end vores intellektuelle selvforståelse. Når vi ikke har en god kropsfornemmelse, kan det være tegn på en indre konflikt, som først er gennemarbejdet, når fornemmelsen i kroppen er forstået og ændret til det bedre. Det, vi helt overordnet ønsker i terapien, er en dialog mellem kropsfornemmelserne på den ene side og ordene, tankerne eller symbolerne på den anden side, således at bevidstheden bliver klogere og kroppen / det ubevidste føles bedre. En forandring er kun en forandring, når det mærkes.

Så svaret på, hvad kroppen har med psykoterapi at gøre, er – nærmest alt.