”Øhm, hvilken af mine 4 maver skal jeg mon lytte til?”

04. januar 2018

Ved læsning af et nedladende indlæg om emnet mavefornemmelse fornylig fik jeg en tydelig reaktion i kroppen - nærmere betegnet mave-/ solarplexus området. Der bredte sig en let dirren, en vrede og en tydelig energifyldt trang til handling, nemlig til at forsvare udtalelser fra både håndboldstjernen Karen Brødsgaard og TV 2-sportens chef Morten Stig Christensen, hvor de begrunder nogle vigtige beslutninger med deres mavefornemmelser.

De fleste forstår umiddelbart, at de 2 udover deres rationelle overvejelser også har mærket deres kropsfornemmelser omkring valgene. Mavefornemmelse kan også kaldes kropsfornemmelse eller følt fornemmelse, et begreb som blev introduceret af Eugene Gendlin i bogen Fokusering fra 1980. Det er altså noget fysisk i kroppen.

Er kropsfornemmelser irrationelle og derfor uvedkommende?

Langt fra.

I min praksis som psykolog oplever jeg daglig, hvordan mennesker mærker alt for lidt efter, hvordan de reagerer kropsligt. Det svarer til, hvad den forrige ejer af min bil for i øvrigt gjorde. Han negligerede et signal fra instrumentbrættet. Han syntes ikke, at det kunne have den store betydning, at den røde olielampe blinkede. Dette medførte, at motoren brændte sammen. Et eksempel på, at ignorering af signaler kan koste dyrt. Det samme er ofte tilfældet for stressramte. Går man ned med stress og udbrændthed, har man ignoreret sin krop og dets advarselssignaler alt for længe. Kroppen har desværre ikke en rød lampe, men den har en vifte af fysiske reaktioner, som naturligvis bliver værre og værre, hvis de negligeres.

Kropsfornemmelser er signaler

til vores bevidsthed om vores reaktioner på omverdenen, på hvad andre mennesker gør, på vores egne tanker, handlinger og forestillinger. Kropsfornemmelserne er uhyre nuancerede til forskel fra de 6 grundfølelser (glæde, vrede, frygt, skyld, sorg og afsky). Følelser også kaldet emotioner er relativt lette at sætte ord på, da de er ret entydige og opleves temmelig ens fra menneske til menneske. Kropsfornemmelser er langt mere diffuse og vage, da de er mere beslægtede med stemninger og dermed svære at sætte ord på. Og samtidig er de vejen til dybden i hver vores individualitet. Her viser vore behov sig. Her viser sig, hvad der føles rigtigt og forkert. Her viser vores motivation og kreativitet sig. Hvis vi altså lytter - eller rettere mærker det. For det er i realiteten så snublende nært, at give sig tid nok til at mærke sig selv i dybden.

En dybere funderet fornuft

Kropsfornemmelserne udgør en dybere funderet fornuft, som ikke står i modsætning til, men inkluderer den rationelle tænkning. Kropsfornemmelserne opleves irrationelle i den forstand, at bevidstheden ikke altid forstår logikken i det følte. Kropsfornemmelserne inddrager pga. deres natur helheden i vores oplevelse dvs. det indre, det ydre, tidligere erfaringer, forventede konsekvenser, refleksioner m.v. Vores evne til at reflektere hænger uløseligt sammen med kropsfornemmelserne, men dette overses ofte måske pga. vores kulturelle adskillelse mellem bevidsthed og krop eller som et typisk resultat af traumatiske tildragelser.

Følelser og fornemmelser indeholder altid noget sandt. Mennesker er ikke maskiner, og vores menneskelighed findes i noget så ”irrationelt” som etik, moral, samvittighed, medfølelse, tolerance, hjælpsomhed osv., alt sammen noget der opleves som fornemmelser i kroppen, og som kan blive til handlingsimpulser.

Det er nærmest overflødigt at skrive, at uden krop har vi nok ikke meget tilbage.

Så mit råd i forbindelse med beslutninger er, mærk efter: Hvad føles rigtigt?

Vel vidende, at i morgen er du måske blevet klogere, og så vil det føles anderledes, og bl.a. derfor - er det ikke altid rart at blive klogere.

bubblemedia