De løgne vi fortæller os selv

Jon Frederickson seneste bog ”The Lies we tell ourselves” er netop blevet oversat til dansk.

Lad os starte med et citat fra bogen: ”Sandheden vil helbrede dig, men først vil den gøre helvedes ondt.” Og det er nok derfor, vi ubevidst beskytter os mod den ved at holde fast i løgne, illusioner og virkelighedsflugt. Henrik Ibsen skrev om samme tema i ”Vildanden” lagt i munden på doktor Relling: ”Tar De livsløgnen fra et gennomsnittsmenneske, så tager De lykken fra ham med det samme.”
Præcist – det gør helvedes ondt, og er der nogen ræson i at udsætte sig for det? Der er trods alt også et ordsprog, der siger, ”at leve i lykkelig uvidenhed”. De færreste vælger dog nok illusionernes verden fremfor den virkelige verden, når de bliver bevidste om valget jf. følgende eksempel.

Når løgnen blokerer.

Jeg havde en klient for mange år siden, som var blevet skilt og havde fået en ny kæreste. Hendes problem var, at hun havde svært ved at knytte sig til sin nye kæreste. Til gengæld fantaserede hun med stor fornøjelse om eksmanden. Positive fantasier med savn og tiltrækning. Men når hun rent faktisk var sammen med ham, hvilket hun ofte var, følte hun sig nærmest frastødt og havde ingen lyst til at genoptage forholdet. Det gav ingen mening for hende. I et lyst øjeblik fandt jeg på følgende intervention: ”Forestil dig, at det ringer på din dør. Du åbner døren, og ser din eksmand stå udenfor, hvortil du siger. ”Hør her. Jeg har ikke lyst til at være sammen med dig. Jeg vil hellere være sammen med mine fantasier om dig”, og så smækker du døren i.”

Herefter skraldgrinede vi begge. Terapi må jo godt være sjovt. Klienten tog hjem og gjorde op med fantasierne om eks’en og begyndte at forholde sig til den kæreste, hun havde, og kunne derfor knytte sig til ham på en ny og fuldt tilfredsstillende måde.
Husk den gamle vittighed. En neurotiker laver luftkasteller. En psykotiker lever i dem. Hvad gør du?
Jeg vil stærkt anbefale bogen. Formen kan man diskutere, men indholdet er af afgørende vigtighed.